Thursday, December 13, 2007

13. december

Igår fik Hanne Louise og jeg afleveret vores bacheloropgave, og det lettede:)Hun har været supergod at være i gruppe med. Hvis nogle er interesserede kan jeg tage min kopi med hjem i julen, så I kan kigge på opgaven:)..havde ellers tænkt jeg bare kunne kopiere en masse og binde dem ind, og så havde jeg lige den perfekte gave til alle...he he:)Måske ikke helt normalt at give en bacheloropgave som julegave..men hva..
Så har jeg lige haft en fridag idag, og så skal jeg ellers igang med min sidste eksamen imorgen varende til onsdag. Det er en 5-dages-eksamen, hvor vi skal skrive en opgave på 10 sider. Vi får opgaven udleveret imorgen kl 9. Det er i historie. Så hvis alt går vel, får jeg juleferie på ons, så det glæder jeg mig til!

Friday, November 30, 2007

næsten december

Så blev det den sidste dag i november og en dejlig julemåned ligger forude. Iår har jeg allerede haft julestemning i maven en uges tid nu, og det er bare dejligt! Jeg nyder tiden op til jul, ventetiden er så dejlig. Er varm om hjertet over Jesus der kom til jorden ned til os for at frelse os fra synden.
Ellers går det rigtig godt her i det lille hjem:)

Lige et guldkorn mere fra Niels Vogels bog. Jeg kan blive ved med at grine af de historier børn har skrevet, det er så sjovt:):

Tamme dyr.
Mit bedste husdyr er en hamster på halvandet år. Den hedder Per, og er sortbroget ligesom en ko. I begyndelsen boede den i en papkasse, men nu har den et rigtigt bur med en gynge, som den kan gynge i og noget tov, som den kan hænge sig i, hvis den får lyst til det. Der er også skåle til mad og vand, så den har det næsten ligesom en fugl. Om sommeren kan man tage bunden ud af buret og stille det på græsset og så flytte det i takt med, at hamsteren får slået græsset. Engang slap den løs og over i naboens have, hvor de har en kæmpe hund til at holde vagt over det hele. Vi var meget bange for, at der skulle ske den noget, men den stod bare og gøede som den plejede, og lidt efter kom Per luskende tilbage til sit bur og bad om at komme indenfor igen. Ellers lever den af gulerødder den anden halvdel af året.

Hav en god weekend!

Tuesday, November 20, 2007

Historieaften

Igår havde vi historieaften i teenklubben. Vi skulle alle have en historie eller vitser med. Reglen var, at man skulle grine af de andres vitser, også selvom humoren måske ikke altid var ens egen..

Katrine spurgte: Hvorfor en citronen gul?
det vidste vi ikke...
- det ved den heller ikke selv, det er derfor den er sur..

Jeg læste også op fra Niels Vogels bog om ting børn har sagt, og den er altid sjov. Her kommer nogle udpluk:

Grønland
På Grønland er der stadig væk istid. Det er meget koldt om sommeren, og om vinteren er der isbjerge; de venter spændt på, hvornår stenalderen dukker op. Der er meget fodkoldt sådan et sted, så grønlænderne går i store uldne keramikker. De elsker kaffemik og dans, hvad der særligt foregår på Discoøen.

En hovedstad er den stad i et land, hvor der er flest hoveder. Her bor kongen og dronningen og hele folketinget. Det modsatte af en hovedstad er provinsen. Her møder man køer og får, og de fleste kommer hinanden ved.

Tokio er den største by i verden med over 20 milliarder mennesker; det svarer til omkring 50 personer per kvadratmeter

Det blev en hyggelig aften.

Sunday, November 11, 2007

En husmors glæder

Det dejlige ved november er hyggen ved stearinlys. At efter at have gjort rent herhjemme og vasket vinduer, så tænde stearinlys i hele huset:)Det har været en dejlig weekend, hvor vi har lavet lidt af hvert og mest været herhjemme..Fredag aften var vi til nådegaveundervisning og hygge sammen med imu'erne, og igår bibelstudie og afslapning. Idag har vi været i kirke, og så har vi lige set Randers spille 0-0 mod OB i fjernsynet sammen med Claus:)Det er dejligt at have et hjem, det er virkelig en god opfindelse:)

Monday, July 23, 2007

bryllup


Så oprandt vores bryllupsdag i lørdags, og det blev en rigtig dejlig dag! Vi nød den, og det var skønt at snakke med de dejlige folk der var med..og så gjorde det jo ikke noget, at vejret blev solskin, så vi kunne få taget billeder ude og sidde omme i haven til receptionen:) selvom jeg godt kan lide regnvejr, så var det nu rart med solskin lige den dag:)

Tuesday, July 3, 2007

18 dage

Så nu er bryllupsdagen ved at nærme sig, og det er dejligt! Det er en meget lykkelig tid lige nu synes jeg..Igår fik jeg min brudekjole, som nu er helt fiks og færdig, og så begynder jeg at føle mig klar..kjolen er rimelig vigtig:)

Wednesday, June 20, 2007

Natural Woman

Fed sang og altså ret flot sunget...

Friday, June 15, 2007

fodbold i varmen



I søndags var jeg ude og se Nicki spille fodbold i varmen, og det er altid hyggeligt at kigge med og heppe lidt fra sidelinien...På det første billede kan man tænke, hvor bolden egentlig befinder sig...det virker som om Nicki sparker til en usynlig bold, mens en modstander helt yderst i billedet løber imod ham som for at pløje ham ned..Jeg kan ikke huske hvad der lige skete, men billedet er da meget sjovt..:)

Sunday, June 3, 2007

glas på fod


Vi ønsker os denne type glas på fod, som kan købes i Ikea (der har Anne i hvert fald købt sine)...vi ønsker os 12 stk, og det var nogle jeg fik øje på til Annes fødselsdagsfest for et par uger siden, og de er da bare flotte og praktiske. Pæne men alligevel så tykke at de virker holdbare.

Thursday, May 31, 2007

puha...

Så kom den længe frygtede dag med sangeksamen og bladsang, og det var ikke en total god oplevelse, da det var lidt ubehageligt at være derinde, men jeg fik 8, så det er jo middel og godt...jeg sang to sange først, som jeg havde øvet på forhånd. "Sovende pige" af Anne Linnet og en bossa-sang, og det gik udemærket. Så skulle jeg synge de to bladsange, og selvfølgelig sang jeg forkert engang imellem og stoppede nogle gange, men jeg synes alligevel at det var fint nok..jeg fik da sunget det meste rigtigt hen ad vejen, så lidt har jeg da lært. Så til sidst skulle jeg forklare, hvordan jeg ville lære en elev at synge en af sangene, og det gik meget godt i starten, men jeg blev ret hurtigt forvirret. Læreren blev nemlig ved med at spørge om ting og sagde, at han fiskede efter noget, men jeg anede ikke hvad han fiskede efter, og det fandt jeg faktisk aldrig ud af...:) Jeg skal lige komme mig efter idag, for jeg har godtnok brugt meget energi på at være nervøs, men jeg tror at jeg om et par dage er glad og tilfreds over hvordan det gik. Og hvis jeg om noget tid (tror ikke det bliver i denne uge eller dette år...:) får lyst til at give mig i kast med bladsang igen, vil jeg lære det ordentligt og fra bunden af. Der må jo være en god metode at lære det på, så det ikke bliver panik inden lukketid...

Tuesday, May 29, 2007

klavereksamen

Så er min første eksamen gennemført, og det er dejligt...Jeg fik 10, og det er bare skønt. Klaver betyder meget for mig kan jeg mærke, det har jeg jo spillet i mange år, og det gik faktisk hen og blev en hyggelig eksamen med selvfølgelig lidt nervøsitet. Eksamenen foregår på den måde, at man trækker et sæt med 4 forskellige sange, som man så får en halv time til at lære, og man sidder i den halve time alene i et rum med klaver. De 4 sange er forskellige genrer, man får en nodesats, en transponeringssats, en melodi med becifring og til sidst en akkompagnementssats. Der forekommer altid rytmiske sange her. Jeg kom bl.a. op i Sveriges nationalsang og 3 andre sange jeg ikke kendte, men det gik heldigvis godt med at øve. Der var en ballade og et rocknummer i blandt dem. Så kom jeg ind til eksamen og spillede først de 4 sange, og derefter skulle jeg spille et klassisk værk, som jeg vidste på forhånd. Det var en Nocturne i cis-mol af F. Chopin. Til sidst valgte de et nummer mere jeg skulle spille, og i det nummer skulle Marie fra min klasse spille klarinet, mens jeg skulle akkompagnere, og vi skulle vise vi kunne følges ad. Hele eksamenen tog alt i alt en time, og selvom den ikke varede længere, er jeg helt blæst i hovedet nu her til aften. Men dejligt det nu er gennemført:)

Friday, May 25, 2007

eksamensangst

Jeg har total eksamensangst her til aften..jeg får da øvet ja men ikke så meget som ønsket, og det er meget med to praktiske eksamener tæt på hinanden synes jeg..så er jeg nødt til at øve lidt på begge, selvom jeg helt klart har mest lyst til at øve klaver..Jeg skal op i klaver på tirsdag kl 13.30 og sang torsdag kl 14.30. Min frygt er at gå i panik i de to bladsange, og at jeg synger total forkert og er usikker og vil gå i stå, og jeg føler slet ikke jeg kan nå at lære det godtnok...men jeg vil gøre mit bedste for at bevare det kølige overblik derinde...utroligt at de måske 5 minutter de to bladsange i alt tager kan fylde så meget i mig her i tiden inden..det bliver da dejligt at få overstået:) Jeg er ikke så nervøs for den første eksamen, det kan aldrig gå helt galt, når jeg sidder bag ved et klaver.

Tuesday, May 22, 2007

læseferie

En tak til Juhl, der gjorde mig opmærksom på, at man kan finde bladsangsøvelser på nettet...:)Dem har jeg nemlig fået øvet nogle af idag og har også lånt en bog på bib med øvelser, så der bliver sunget do re mi til den store guldmedalje her..Maria fra Sound og Music ville være stolt af mig..Det har gået fint med at øve igår og idag. Læseferie er en god ting med frihed til at forberede mig lige når jeg vil, det passer rigtig godt til en Joan.

Thursday, May 17, 2007

Bladsang

Jeg skal til sangeksamen her d. 31. maj, og en del af den eksamen går ud på, at man skal synge to til lejligheden lavede melodier fra bladet uden hjælpemidler fra klaver eller andet. Det hedder bladsang og er meget svært synes jeg...Er der nogen der kender en hurtig og god måde at lære det godt på, er I meget velkomne til at give mig besked:)

Wednesday, May 16, 2007

Guds skaberværk

Er der noget mere dejligt end regnvejr en forårsaften, hvor alt er grønt og dufter dejligt udenfor? Det tror jeg ikke:)

Thursday, April 26, 2007

At være glad for Nicki


Nu er der så under 3 måneder til vores bryllupsdag, og det er spændende og dejligt:)Er der noget bedre end at skulle giftes med Nicki?...det tror jeg ikke...ikke hvis man er Joan i hvert fald..:) Jeg har vist en være-ekstra-forelsket-i-Nicki-aften...Sætter lige et billede ind af ham min goodlooking...
I dag har vi været nede i Bolighuset Bahne og lave en ønskeseddel, så det endeligt passer som der står på indbydelsen, at vi har oprettet en ønskeseddet der..Det var vildt hyggeligt at gå nede i byen i det dejlige vejr...sol og sommer here it comes..

Tuesday, April 24, 2007

C'est La Vie

har hørt denne her sang i bussen den sidste uge til skole, og den er altså god...sådan hvis man føler sig lidt uheldig fra morgenen af og ikke rigtigt orker at stå op...Mikael og Anne I kender da vist serien der er lagt på sangen:)...

Spider Man 3

Er jeg den eneste, der glæder mig til at se Spiderman?...der er altså et eller andet hyggeligt over superheltefilm..:)

Nicki er blog superhelten, der får blogs til at virke

hyggeligt besøg


Nicki og jeg havde hyggeligt besøg af Jan og Dominika i fredags:) Jan er min gamle (ikke på den måde gamle:) ven fra det kristne gymnasium i Ringkøbing. Det bød på en aften med mørbrad i fad, kartoflens historie, diskussioner om Marie nu også er prins Joakims type, sparken på dæk og meget andet..det var bare skønt:)

Sunday, April 22, 2007

Spider Man 3

Er jeg den eneste, der glæder mig til at se Spiderman?...der er altså et eller andet hyggeligt over superheltefilm..:)

Thursday, April 12, 2007

At elske Eva


Det er en af de aftener, hvor jeg savner Eva.

Monday, April 9, 2007

Frihed

Så er jeg lige blevet færdig med min opgave efter en lang nat uden meget søvn, og så mangler jeg bare at tage ud på uni og aflevere den inden 12..det burde være til at overskue..:) Det er sådan en dejlig følelse af frihed at kunne aflevere en opgave og holde fri efter at have arbejdet med den i 14 dage..Det har været spændende, men nu trænger jeg lidt til at se verden igen og trænger til et bad..

Friday, April 6, 2007

at tage sig sammen

Jeg er jo ved at skrive en analyseopgave til på tirsdag og har indtil nu fået skrevet 7 udaf ca 15 sider, men kan virkelig ikke særlig godt tage mig sammen idag...det er som om der hele tiden er noget andet, som er mere spændende...Først sov jeg i stedet for at stå tidligt op og arbejde, så var vi i kirke (en rigtig god oplevelse med tekstlæsninger fra markus), så skulle der spises mad, så skulle der hygges med Nicki...Men nu prøver jeg at tage mig sammen, så jeg kan få lavet lidt mere..jeg er bare slem til at udskyde sådan noget til jeg absolut er nødt til at lave det...Nu har Nicki og jeg aftalt, at vi begge skal lave lektier resten af eftermiddagen, han et bibelstudie og mig opgaven, og så må vi som præmie gå på grillbar iaften:) Måske hjælper det med en gulerød for enden af dagen...

Monday, April 2, 2007

og lidt flere...






Jeg lovede jo Juhl jeg ville sætte billeder fra turen ind på bloggen, så her er de:)

Billeder fra København








Friday, March 30, 2007

dejlig rent hjem

Jeg har de sidste dage fået gjort godt og grundigt rent derhjemme, og det er en rar følelse...jeg har helt sikkert en husmor i mig, for jeg nyder at rydde op og gøre rent og vaske tøj osv, så der kommer orden i det hele...det bedste er at komme hjem til et rent hjem med friske blomster i vinduet, det gør mig rigtig glad. Jeg kan også rigtig godt lide at bage...jeg kan huske det var dejligt at komme hjem fra skole som barn og dufte, at mor havde bagt...jeg kan stadig blive rigtig glad, hvis jeg kommer til et hjem, hvor der lige er bagt boller eller kage...

Monday, March 26, 2007

Dejlig mandag

Det har været en dejlig mandag idag...Jeg skulle mange ting i skolen, og det hele gik fint. Jeg skulle bl.a have udleveret en eksamensopgave, og jeg skal nu de næste 14 dage skrive om Mozarts strygekvartet k428, og det er rart at have det afgjort. Så skulle jeg også holde et oplæg, og det er rart, det er overstået, jeg skal stadig vænne mig til at stå foran en hel klasse og snakke og fortælle:) Her i eftermiddag tog jeg så ned til Nicki, og vi lavede pitabrød til aftensmad med bl.a. rejer, og det var bare mums..nyder meget at have Nicki hjemme i Randers igen efter hans uge på Børkop..og dejligt med det gode vejr og den lyse aften..

Saturday, March 24, 2007

Ømme fødder



Synes lige jeg vil sætte dette søde billede ind af Solveig, min gode veninde...Vi har det altid så sjovt og hyggeligt sammen..Her er vi ude og spise i Silkeborg, inden vi skulle til Switchfootkoncert...Vi fandt ud af, at det ikke er så smart at tage højhælede støvler på, når man skal stå og kigge koncert..(og da slet ikke hvis man skal hoppe og danse som Mikael og Anne gjorde:) , så vi fik rigtig ondt i fusserne, men så var det godt at komme hjem og få fødderne op og drikke cola..

Kender du til for sent at opdage, at du har taget det forkerte fodtøj på? og aftenen eller weekenden er rimelig lang?

Friday, March 23, 2007

Kirketjener



Her er Nicki i arbejdstøjet...Nicki arbejder som kirketjener på halvtid i Skt. Peders kirke i Randers og arbejder ellers som volontør på halvtid i indre mission.

Sunday, March 11, 2007

Billede



Her er et billede af min dejlige Nicki og mig til mormors fødselsdag i sommers...

føste indlæg

Jeg hedder Joan og skal snart giftes med Nicki..helt præcis d.21/7-07..could life be more great?!Her på siden vil der snart komme bryllupsønsker til dem, der skulle ønske at give os en gave:)...og jeg vil nok også skrive om lidt andet fra mit liv..du er velkommen til at læse med, hvis du har lyst.