Jeg er ved at læse en rigtig god bog af Poul Hoffmann og vil anbefale den, den hedder Paradis og er udgivet i 1967, så den har da et par år på bagen:)Den handler om de sidste tider indtil videre og tidsånden her i verden, og den har været meget trosopmuntrende for mig, så det er dejligt. Hvor er der meget i denne døende verden og i mig selv der leder mig væk fra sandheden. Jeg kan mærke jeg vil det onde og er selvdestruktiv og kan ikke gøre godt ved at hive mig op ved hårene.
Mine tanker
trækker
mig ned
i
det kolde
vand
flyder
rundt
i den
trykkende
stilhed
dernede
ved ikke
hvordan jeg
kommer op
igen
mit råb
om hjælp
dør
i de mørke
vandstrømme
døser hen
er svær
at få
kontakt
med
indtil
du griber
mig
trækker
mig op
af det
kolde
vand
med din
stærke
hånd
så jeg
gispende
får luft
i mine
smertende
lunger
får styrke
til at
leve
endnu en
stund
over vand
