Thursday, June 26, 2008

Paradis

Jeg er ved at læse en rigtig god bog af Poul Hoffmann og vil anbefale den, den hedder Paradis og er udgivet i 1967, så den har da et par år på bagen:)Den handler om de sidste tider indtil videre og tidsånden her i verden, og den har været meget trosopmuntrende for mig, så det er dejligt. Hvor er der meget i denne døende verden og i mig selv der leder mig væk fra sandheden. Jeg kan mærke jeg vil det onde og er selvdestruktiv og kan ikke gøre godt ved at hive mig op ved hårene.

Mine tanker
trækker
mig ned
i
det kolde
vand
flyder
rundt
i den
trykkende
stilhed
dernede
ved ikke
hvordan jeg
kommer op
igen
mit råb
om hjælp
dør
i de mørke
vandstrømme
døser hen
er svær
at få
kontakt
med
indtil
du griber
mig
trækker
mig op
af det
kolde
vand
med din
stærke
hånd
så jeg
gispende
får luft
i mine
smertende
lunger
får styrke
til at
leve
endnu en
stund
over vand

Saturday, March 1, 2008

fredagsbesøg


Vi havde hyggeligt besøg af Annesteg igår, og det er bare dejligt, når hun kigger forbi..:)

Wednesday, February 27, 2008

Filmaften




Dejligt at komme hjem en onsdag fra skole, og så har manden planlagt en filmaften med storskærm og det hele:) Han har nemlig lånt en projekter fra indre mission, da han skal lave en bibeltime på den til imorgen, og så kunne vi jo lige bruge den også for hyggens skyld i aften.. Vi så Ghostbusters, og den var god, selvfølgelig ret 80'er, men hyggelig..:) Jeg kan huske, at soldaterne nogle gange så den, da jeg arbejdede på Borris soldaterhjem. Selvom Nicki og jeg har forskellig filmsmag (jeg foreslår mærkelig nok altid romantiske film, mens Nicki nogle mere barske) kan vi godt blive enige om en del film. Vi kan begge lide at se superhelte-, fantasi- og sciencefictionfilm:)

Monday, February 25, 2008

blender




Så har det lille hjem fået anskaffet sig en blender. Vi har stadig nogle penge til gode hos diverse isenkramforretninger som en del af vores bryllupsgaver, og så skulle der lige investeres i en køkkenmaskine..Så igår lavede jeg en smoothie med skovbær og banan..mumsi..Nicki accepterede smagen men var ikke overlykkelig. Der var vist for meget frugt og for lidt kød i..:) Nu står den og pynter i køkkenet:)

Friday, February 22, 2008

weekend

Jeg fik en uventet fridag idag, da min lærer aflyste timerne, og det har været skønt..:) Jeg føler jeg har fået nået en masse. Jeg har fået vasket vinduer, set bibeltime med Mark Driscol fra Mars Hill Church fra Seattle, købt ind, shoppet en trøje og en t-shirt i h&m, spist sandwich med laks og salat og drukket cola, snakket med min dejlige mand, læst i 1. korintherbrev i den ny aftale, fået lavet lidt lektier, lavet farsbrød, skrevet på messenger med Anne og skrevet sms'er med Solveig:) Ellers er den store nyhed jo, at vi flytter udenlands til sommer, eller i hvert fald til København..:) Det bliver spændende. Nicki plejer at sige til folk, at han går fra at arbejde i indre mission til ydre mission...he he..han sagde det selv til tandlægen idag uden at vide, om han forstod meningen med det:) Det synes vi er go humor herhjemme i den lille familie.. Hav en god weekend!

Monday, January 28, 2008

en husmors bekendelser

Jeg har tænkt over, hvilken plads jeg fortsat skal udfylde her i livet. Jeg har brug for, at det jeg laver i min hverdag giver mening, og jeg ønsker at tjene Gud. Selvom jeg er ved at læse på uni, er det når jeg går hjemme og er husmor jeg mærker den største glæde. Kan ikke forklare det, men tror Gud har givet mig lyst og evner til at se det værdifulde i at skabe et hjem. Jeg er i mit es, når jeg står med forklæde på og har valnøddeboller i ovnen, vasketøj i vaskemaskinen og en kost i hånden. Det er min plan at kunne gå endnu mere hjemme i fremtiden, for husmorlivet er altså bare for cool:)