Wednesday, February 27, 2008

Filmaften




Dejligt at komme hjem en onsdag fra skole, og så har manden planlagt en filmaften med storskærm og det hele:) Han har nemlig lånt en projekter fra indre mission, da han skal lave en bibeltime på den til imorgen, og så kunne vi jo lige bruge den også for hyggens skyld i aften.. Vi så Ghostbusters, og den var god, selvfølgelig ret 80'er, men hyggelig..:) Jeg kan huske, at soldaterne nogle gange så den, da jeg arbejdede på Borris soldaterhjem. Selvom Nicki og jeg har forskellig filmsmag (jeg foreslår mærkelig nok altid romantiske film, mens Nicki nogle mere barske) kan vi godt blive enige om en del film. Vi kan begge lide at se superhelte-, fantasi- og sciencefictionfilm:)

Monday, February 25, 2008

blender




Så har det lille hjem fået anskaffet sig en blender. Vi har stadig nogle penge til gode hos diverse isenkramforretninger som en del af vores bryllupsgaver, og så skulle der lige investeres i en køkkenmaskine..Så igår lavede jeg en smoothie med skovbær og banan..mumsi..Nicki accepterede smagen men var ikke overlykkelig. Der var vist for meget frugt og for lidt kød i..:) Nu står den og pynter i køkkenet:)

Friday, February 22, 2008

weekend

Jeg fik en uventet fridag idag, da min lærer aflyste timerne, og det har været skønt..:) Jeg føler jeg har fået nået en masse. Jeg har fået vasket vinduer, set bibeltime med Mark Driscol fra Mars Hill Church fra Seattle, købt ind, shoppet en trøje og en t-shirt i h&m, spist sandwich med laks og salat og drukket cola, snakket med min dejlige mand, læst i 1. korintherbrev i den ny aftale, fået lavet lidt lektier, lavet farsbrød, skrevet på messenger med Anne og skrevet sms'er med Solveig:) Ellers er den store nyhed jo, at vi flytter udenlands til sommer, eller i hvert fald til København..:) Det bliver spændende. Nicki plejer at sige til folk, at han går fra at arbejde i indre mission til ydre mission...he he..han sagde det selv til tandlægen idag uden at vide, om han forstod meningen med det:) Det synes vi er go humor herhjemme i den lille familie.. Hav en god weekend!

Monday, January 28, 2008

en husmors bekendelser

Jeg har tænkt over, hvilken plads jeg fortsat skal udfylde her i livet. Jeg har brug for, at det jeg laver i min hverdag giver mening, og jeg ønsker at tjene Gud. Selvom jeg er ved at læse på uni, er det når jeg går hjemme og er husmor jeg mærker den største glæde. Kan ikke forklare det, men tror Gud har givet mig lyst og evner til at se det værdifulde i at skabe et hjem. Jeg er i mit es, når jeg står med forklæde på og har valnøddeboller i ovnen, vasketøj i vaskemaskinen og en kost i hånden. Det er min plan at kunne gå endnu mere hjemme i fremtiden, for husmorlivet er altså bare for cool:)

Thursday, December 13, 2007

13. december

Igår fik Hanne Louise og jeg afleveret vores bacheloropgave, og det lettede:)Hun har været supergod at være i gruppe med. Hvis nogle er interesserede kan jeg tage min kopi med hjem i julen, så I kan kigge på opgaven:)..havde ellers tænkt jeg bare kunne kopiere en masse og binde dem ind, og så havde jeg lige den perfekte gave til alle...he he:)Måske ikke helt normalt at give en bacheloropgave som julegave..men hva..
Så har jeg lige haft en fridag idag, og så skal jeg ellers igang med min sidste eksamen imorgen varende til onsdag. Det er en 5-dages-eksamen, hvor vi skal skrive en opgave på 10 sider. Vi får opgaven udleveret imorgen kl 9. Det er i historie. Så hvis alt går vel, får jeg juleferie på ons, så det glæder jeg mig til!

Friday, November 30, 2007

næsten december

Så blev det den sidste dag i november og en dejlig julemåned ligger forude. Iår har jeg allerede haft julestemning i maven en uges tid nu, og det er bare dejligt! Jeg nyder tiden op til jul, ventetiden er så dejlig. Er varm om hjertet over Jesus der kom til jorden ned til os for at frelse os fra synden.
Ellers går det rigtig godt her i det lille hjem:)

Lige et guldkorn mere fra Niels Vogels bog. Jeg kan blive ved med at grine af de historier børn har skrevet, det er så sjovt:):

Tamme dyr.
Mit bedste husdyr er en hamster på halvandet år. Den hedder Per, og er sortbroget ligesom en ko. I begyndelsen boede den i en papkasse, men nu har den et rigtigt bur med en gynge, som den kan gynge i og noget tov, som den kan hænge sig i, hvis den får lyst til det. Der er også skåle til mad og vand, så den har det næsten ligesom en fugl. Om sommeren kan man tage bunden ud af buret og stille det på græsset og så flytte det i takt med, at hamsteren får slået græsset. Engang slap den løs og over i naboens have, hvor de har en kæmpe hund til at holde vagt over det hele. Vi var meget bange for, at der skulle ske den noget, men den stod bare og gøede som den plejede, og lidt efter kom Per luskende tilbage til sit bur og bad om at komme indenfor igen. Ellers lever den af gulerødder den anden halvdel af året.

Hav en god weekend!

Tuesday, November 20, 2007

Historieaften

Igår havde vi historieaften i teenklubben. Vi skulle alle have en historie eller vitser med. Reglen var, at man skulle grine af de andres vitser, også selvom humoren måske ikke altid var ens egen..

Katrine spurgte: Hvorfor en citronen gul?
det vidste vi ikke...
- det ved den heller ikke selv, det er derfor den er sur..

Jeg læste også op fra Niels Vogels bog om ting børn har sagt, og den er altid sjov. Her kommer nogle udpluk:

Grønland
På Grønland er der stadig væk istid. Det er meget koldt om sommeren, og om vinteren er der isbjerge; de venter spændt på, hvornår stenalderen dukker op. Der er meget fodkoldt sådan et sted, så grønlænderne går i store uldne keramikker. De elsker kaffemik og dans, hvad der særligt foregår på Discoøen.

En hovedstad er den stad i et land, hvor der er flest hoveder. Her bor kongen og dronningen og hele folketinget. Det modsatte af en hovedstad er provinsen. Her møder man køer og får, og de fleste kommer hinanden ved.

Tokio er den største by i verden med over 20 milliarder mennesker; det svarer til omkring 50 personer per kvadratmeter

Det blev en hyggelig aften.